Er du træt af at se på grimme tilkalkede eller måske endda revnede fliser og klinker på dit badeværelse? Har dit gamle wc set bedre dage – og ønsker du at udskifte det slidte badekar, du alligevel aldrig bruger, med en moderne bruseniche? Så bør du overveje en total renovering af dit badeværelse. Som regel vil det ikke kunne betale sig blot at shine et badeværelse op med en klat maling hist og her eller en ny vandhane. Skal badeværelset sættes i stand kan du lige så godt gøre det ordentligt. Og til dette formål har du brug for gode håndværkere.
Når dit badeværelse skal renoveres skal du belave dig på at der her er tale om en tidskrævende affære. Dette gælder især hvis dit badeværelse er af ældre dato, og derfor fordrer ekstra og særlig opmærksomhed i forbindelse med istandsættelsen. Du skal dermed regne med at der skal en del hænder ind over dit projekt. Det er de færreste opgaver, du selv kan udføre når dit badeværelse skal sættes i stand. I det følgende kan du blive klogere på hvilke håndværkere du får brug for til renovering af badeværelse.
Find billig murer til renovering af dit badeværelse - Klik for 3 gratis tilbud
Hvis renovering af dit badeværelse skal omfatte andet og mere end blot nye fliser på væggene eller et nyt armatur til din bruseniche skal du have fat på en autoriseret VVS installatør. En VVS tekniker eller installatør er en håndværker som har autorisation til – og ekspertise inden for – arbejde på faste installationer i private boliger. Skal du eksempelvis have fjernet dit gamle badekar og i stedet have installeret en smart og pladsbesparende bruseniche er det en VVS installatør som skal forestå flytning af afløbet. Dette må du ikke gøre selv – og derfor er VVS’eren en essentiel håndværker når badeværelset skal renoveres.
VVS arbejdet i forbindelse med renovering af badeværelse kan for eksempel inkludere
1.Installering af ventilation og udsugning
2. Modernisering af eksisterende VVS installationer
3. Etablering eller flytning af dræn eller afløb
4. Montering og tilslutning af VVS installationer, for eksempel væghængt toilet
5. Etablering af gulvvarme med cirkulationsvand
Det er meget vigtigt at du overlader alt hvad der handler om VVS arbejde – det vil sige arbejde på de faste VVS installationer i boligen – til en autoriseret fagperson. Dette er påbudt ifølge gældende dansk lov. De faste VVS installationer er defineret som elementer som ikke umiddelbart kan skrues løs og fjernes fra bygningen. Til disse hører vandrør, gas ledninger og afløb. Hvis du selv giver dig i kast med VVS arbejde, risikerer du at foranledige skader på såvel bygningen som de mennesker der bor i den.
Roder du eksempelvis med vandrørene kan du risikere at skabe tilbageløb hvilket kan medføre at drikkevand og spildevand blandes sammen. Dette kan føre til forgiftning hos beboere i bygningen som drikker vand fra vandhanen. Du kan også risikere at forårsage vandskader, som kan være dyre og tidskrævende at udbedre. Og du skal ikke regne med at forsikringen dækker udgifter forbundet me udbedring af skader som følge af dit eget gør det selv arbejde.
Derfor bør du som noget af det første få fat på en autoriseret VVS installatør, som kan hjælpe dig med at modernisere installationerne på dit badeværelse. Det kan godt betale sig at være ude i god tid, da denne type håndværker er stærkt efterspurgt.
Lige som det er tilfældet med VVS arbejde, skal el arbejde i boligen også udføres af en autoriseret fagperson. Her er det så en autoriseret elektriker eller el installatør der skal på banen. Skal du for eksempel have installeret udsugning med tilslutning til badeværelsets lyskontakt er det elektrikeren som skal varetage denne opgave. Elektrikeren sørger desuden for at alle strømudtag til eksempelvis barbermaskine og lignenede er forsvarligt monteret og installeret, og at placeringen heraf er på tilstrækkelig afstand af vand. Elektrikeren kan også hjælpe hvis du ønsker at etablere nye lyskilder, for eksempel spots i loftet. Og skal du have etableret elektrisk gulvvarme i gulvet er det også elektrikeren eller el installatøren som hjælper.
Foruden de autoriserede fagpersoner findes der andre professionellehåndværkere som kan hjælpe dig med at forskønne dit badeværelse. Blandt disse finder du mureren, som er helt central når det handler om at sikre badeværelsets udseende og holdbarhed. De fleste boligejere foretrækker et flise eller klinke beklædt badeværelse, da fliser og klinker giver vægge og gulve den optimale beskyttelse mod indtrængende fugt. Badeværelset er det rum i huset som skal kunne tåle de mest svingende temperaturer og ditto luftfugtighed – g derfor er det en god idé at sikre både vægge og gulve.
En murer vil kunne hjælpe dig med at beskytte vægge og gulve i dit badeværelse mod fugt. Det er for eksempel mureren som forestår opsætning af klinker på væggene. Denne løsning er både slidstærk og rengøringsvenlig, især hvis du vælger glaserede klinker eller fliser. Det er også mureren som lægger fliser på gulvet i dit badeværelse, eller alternativt støber et gulv af beton eller mikro cement. Og alle professionelle murere er helt up to date med de gældende standarder for vådrumssikring, hvilket betyder at din murer selvfølgelig sørger for at indlægge vådrumsmembran for ekstra sikring af dine vægges holdbarhed.
Hvis du skal have udført lækre hylder eller skabe i træværk, som er særligt tilpasset dit badeværelse, er det en tømrer eller en snedker der skal på banen. Det er i den forbindelse vigtigt at du vælger en håndværker som har erfaring med at designe og konstruere møbler til vådrum – i hvert fald hvis du vil være garanteret et smukt og holdbart resultat.
En tømrer eller snedker med viden og – og erfaring med – badeværelsesmøbler, vil kunne fremstille såvel skræddersyede hylder som skabe og skuffedarier særligt til dit badeværelse. Du bør ikke gå på kompromis med kvaliteten når det handler om hverken det udførte håndværk eller de dertil anvendte materialer. Dine badeværelsesmøbler skal kunne holde til svingende luftfugtighed i mange år uden at træværket revner eller rådner. Og derfor bør du undersøge din tømrer eller snedkers referencer grundigt inden du vælger.
Få 3 gratis tilbud på nyt badeværelse
En glarmester er en håndværker som er specialiseret inden for arbejde med glas af alle typer. Du kender muligvis mestendels glarmesteren fra arbejdet med glasruder i vinduer. Men faktisk omfatter glarmesterens arbejde meget mere end det. Hvis der skal sættes spejle op i dit badeværelse, og disse skal tilskæres så de passer nøjagtig på mål, er dette en opgave for en glarmester. Glarmesteren kan forestå såvel tilskæring som opsætning af spejle, så de passer perfekt. Skal din bruseniche bestå af glasvægge – og en dertil hørende glasdør – er det glarmesteren som skal i spil. Og ønsker du at montere en vifte i en rude i badeværelsets vindue, kan glarmesteren også hjælpe.
Endelig skal væggene og loftet på badeværelset males når alt det øvrige arbejde er udført. Det kan være fristende at spare maleren væk, og dermed slippe for denne ekstra udgift. Men det kan faktisk sjældent betale sig selv at male. En faguddannet maler med hænderne skruet rigtigt på og den uddannelsesmæssige baggrund i orden har de stærkeste forudsætninger for at skabe smukke og holdbare resultater. Og når det handler om maling af vådrum så som for eksempel badeværelset er det ikke tilrådeligt at gå på kompromis med kvaliteten.
En professionel maler vil hurtigt kunne vurdere om væggene skal have decideret vådrumsmaling, eller om de kan nøjes med en standard maling med høj glans. Maleren vil kunne rådgive dig omkring valg af alt fra farver til fremgangsmåde, og give dig inspiration til valg af materialer. Og endelig kan du være sikker på at en kompetent maler vil kunne udføre selve malerarbejdet til UG med kryds og slange.
Det er næsten umuligt at give en fast pris på renovering af badeværelse. Prisen på det håndværker arbejde, der skal lægges i den anledning, afhænger af faktorer så som badeværelsets størrelse, alder og nuværende beskaffenhed, de eksisterende installationers tilstand, de enkelte håndværkeres timepriser samt selvfølgelig de materialer der skal anvendes i forbindelse med istandsættelsen. Hvis du blot skal have shinet badeværelset op med flotte, nye klinker, et nyt gulv, og måske en fin ny håndvask, vil det i sagens natur blive en noget billigere omgang end hvis hele badeværelset skal rykkes op med rode og samtlige installationer moderniseres. Og selv i først nævnte tilfælde kan prisen svinge en del alt afhængig af den type fliser eller klinker du vælger.
Ønsker du selv at styre hele projektet, skal du således i gang med at indhente selvstændige tilbud på arbejde fra de respektive håndværkere og fagfolk som beskrevet oven for. Samtidig skal du selv koordinere arbejdsindsatsen fra de enkelte firmaer, og er derfor selv ansvarlig for at udarbejde en plan for renoveringen. Dette er en temmelig stor opgave, idet det for menigmand kan være temmelig vanskeligt at bedømme hvor lang tid de enkelte opgaver tager, og hvor meget headroom der derfor skal lægges ind i planen. I stedet anbefales det at man tager kontakt til en håndværker eller en entreprenør som kan hjælpe med tilrettelæggelse af samtlige opgaver forbundet med renoverings projektet.
Et entreprenør firma med speciale inden for eksempelvis renovering af badeværelse og køkken vil kunne hjælpe dig med alt fra projektering og planlægning til booking af de rette folk samt valg og indkøb af materialer. Entreprenøren vil have kontakt til alle de relevante håndværkere og fagpersoner, og vil have mulighed for at booke disse ind i den rette rækkefølge. Med et entreprenør firma til hjælp undgår du at planen for din badeværelse renovering skrider, og at du mister dyre arbejdstimer. Alt i alt kan det bedst betale sig at få en badeværelses entreprenør til at forestå istandsættelsen.
Hvis du har besluttet dig for at benytte en entreprenørs service i forbindelse med renovering af badeværelse bør du altid indhente mere end ét tilbud. Så er du sikker på at have et solidt sammenligningsgrundlag og en god idé om hvad denne type arbejde koster. Her på siden kan du indhente tre forskellige tilbud på renovering af badeværelse. Du skal blot indtaste oplysninger om badeværelsets størrelse og ønsker til renoveringen. Så vil du i løbet af få hverdage modtage tre uforpligtende tilbud fra lige så mange entreprenør firmaer i nærheden af din bopæl.
Få 3 gratis tilbud på renovering af badeværelse