Overvejer du at få lagt et nyt tag på dit nuværende hus, eller står du for at skulle opføre et nyt et af slagsen, som skal toppes med et lækkert tag? Så bør du først og fremmest overveje hvilken type tag der skal være tale om. Når du skal vælge tag til dit hus er der flere forskellige valgmuligheder.
Blandt de mest populære tagbelægning typer finder du
Naturskifer
Eternitplader
Teglsten
Tagpap
I det følgende kan du læse mere om de forskellige varianter, og blive klogere på hvilken du skal vælge til netop dit tag.
En af de mest populære former for tagbelægning er naturskifter – et smukt materiale som især er kendt for sine formidable egenskaber når det kommer til slidstyrke og modstandsdygtighed. Disse egenskaber gør naturskifer til et af de mest velegnede materialer når det handler om tagbelægning.
I det følgende kan du blive klogere på naturskifer, og læse mere om hvorfor det er en god idé at overveje naturskifer når du skal have lagt nyt tag på huset.
Naturskifer er en stenart som er dannet af leraflejringer, og er dermed et 100% naturligt og bæredygtigt materiale. Samtidig er naturskifer på grund af sin regelmæssige struktur nemt af forarbejde og dele i netop den tykkelse du ønsker. Skifer anvendes i forbindelse med såvel tagbelægning som flisebelægning. Da det er nemt at flække og dele materialet kan du få naturskifer plader som er helt ned til tre centimeter i tykkelsen. Naturskifer er ikke brændbart, hvilket er endnu en grund til at materialet findes blandt de mest anvendte tagbelægninger. Og sammenlignet med eksempelvis tegl er skifer et meget stærkt og vejr bestandigt materiale.
Naturskifer til tag produceres fortrinsvis i Spanien, men også lande som Kina, Indien og Sydamerika eksporterer skifer til resten af verden. Det er dog smart at vælge spansk naturskifer da dette produkt holder den højeste kvalitet. Skifer fra andre lande har en tendens til hurtigt at delaminere – og så skal du have skiftet taget på ny.
Der er op til flere fordele forbundet med at vælge naturskifer når taget skal have ny belægning. Et skifertag kan holde i over 100 år, og har foruden den gode slidstyrke en lang række gode egenskaber som for eksempel
Modstandsdygtighed over for vind og vejr
Den naturlige stenart er karakteriseret ved upåvirkelighed over for såvel bagende sol, silende regn, frostgrader og stiv kuling. Du kan derfor roligt regne med at dit skifertag kan tåle de til tider barske nordiske vejrlig.
Nem vedligeholdelse
Du skal hverken rense eller vedligeholde et skifertag. Hvis du blot sørger for at fjerne blade, grene, og andet som falder ned på taget fra de omgivende træer et par gange om året, kan dit skifertag fint holde sig selv.
Bæredygtighed og miljøvenlighed
Udvinding af skifer lægger en minimal belastning på miljøet når man sammenligner med eksempelvis fremstilling af tegl. Samtidig er skifer et naturmateriale, og udskiller ingen giftige stoffer som kan brede sig til omgivelserne, her under din bolig.
Brandsikkerhed
Stenarten skifer kan ikke brænde, og lægger derfor en naturlig dæmper på udvikling af flammer og varme i tilfælde af brand i din bolig.
Lav optagelse af fugt og væde
Du minimerer med et skifertag risikoen for fugtskader i din tagkonstruktion, da skifer pladerne praktisk taget ikke opsuger væde af nogen art.
Farveægthed
Skifer falmer ikke, men bevarer sin flotte mørkegrå kulør igennem hele sin levetid.
Da skifer både er flot, slidstærkt og holdbart, er anlæggelse af et skifertag således en sikker investering i din ejendom. Du vil faktisk kunne forøge værdien af din bolig ganske betragteligt hvis du vælger at lægge et tag af naturskifer. Derfor er det en god idé at overveje denne løsning hvis der skal nyt tag på huset.
Før du kaster dig ud i jagten på en håndværker, som kan lægge et skifertag på dit hus, bør du gøre dig visse overvejelser. Du bør tænke over hvorvidt et skifertag overhovedet passer til dit hus – og dette på flere områder. Et skifertag er temmelig tungt i forhold til eksempelvis tagpap eller eternit. Derfor er det vigtigt at du får en faglig vurdering af tagets konstruktion som kan afdække hvorvidt denne er i stand til at klare vægten af skiferplader.
Der ud over er der det rent æstetiske. Hvis dit hus aer af den traditionelle stråtækte type med bindingsværk og lignende karakteristika, er det slet ikke sikkert at et skifertag vil være den rette løsning. Men hvis dit hus er af villa, parcelhus eller bungalow typen vil det med stor sandsynlighed blot blive kønnere af et smukt og stilrent skifertag. Og så er det bare om at komme i gang med at indhente tilbud.
Hvis du ønsker dig et skifertag til dit hus er det som nævnt en god idé at få en fagmands professionelle vurdering af tagkonstruktionens beskaffenhed. Så er du helt sikker på at dit hus kan holde til et skifertag. Der ud over bør du altid overlade opgaven med etablering af skifertag til en dygtig håndværker. Her på siden kan du indhente tre gratis og uforpligtende tilbud på udskiftning af tag. Indtast data vedrørende din opgave samt din adresse – så modtager du inden for få dage tre uafhængige tilbud på nyt tag.
En anden populær mulighed er eternittag. Eternit er en form for fiber cement særligt fremstillet til at kunne fungere som tagbelægning. Her i Danmark er det populært at beklæde taget på beboelseshuse med eternitplader. Det er nemlig en billig løsning som samtidig er forholdsvis holdbar. Typisk vil et eternittag kunne holde i omtrent tredive år. Og taget kræver stort set ingen vedligeholdelse.
Eternit til tagbeklædning fås i to typer, nemlig bølgeeternit og skifereternit. I de fleste tilfælde vil bølgeeternit være det oplagte valg, da denne type tagplader giver den bedste mulighed for bortskaffelse af regnvand. Og så er bølgeeternit tættere end skifereternit under hårde vejrlig. Skifereternit eller eternitskifer, som på overfladen ligner naturskifer, er presset i flade plader. Som nævnt oven for er skifereternit ikke nær så vejrbestandigt eller tæt som bølgeeternit, hvorfor det tilrådes at få lagt undertag hvis man vælger denne variant.
Under alle omstændigheder er det en god idé at lade en håndværker forestå etablering af eternittag. Her på siden kan du indhente tre gode tilbud fra tagdækkere eller andre håndværkere med speciale inden for tag. Du skal blot indtaste information om din opgave – så vil du inden for kort tid få tilsendt de tre tilbud.
Inden for de seneste årtier har de flotte, klassiske teglsten til tagbeklædning vundet stort indpas i forbindelse med etablering af tag på private boliger. Hvor tegltage før i tiden var alt for dyre at få lagt for menigmand, er det den dag i dag muligt for flere boligejere at komme i nærheden af de flotte og dekorative tage.
Lige som det er tilfældet med skifertag, vil et tegltag nemt kunne holde i op til 100 år. Du foretager med andre ord en langsigtet investering i din bolig når du vælger at udskifte det gamle eternit tag med et ægte tegltag. Og så får du samtidig et smukt tag, so du og din familie kan have glæde af i mange år.
Når du står for at skulle vælge de teglsten, som skal pryde toppen af dit hus, har du flere muligheder. Du kan blandt andre vælge imellem følgende teglsten typer:
- Almindelige tegl
- Glaserede tegl
- Engoberede tegl
- Blådæmpede tegl
Skal du udskifte eksisterende teglsten, er det altid en god idé at vælge den samme type som du havde før. Så er du sikker på at taget matcher resten af bygningens æstetik. Og da der ikke er nogen forskel på slidstyrken de enkelte typer imellem, er det i den henseende ligemeget hvilken af dem du vælger.
Det er blevet meget populært at lægge sorte, glaserede teglsten på taget. Men da genskinnet fra disse er utroligt stærkt, er det i flere områder og grundejer foreninger forbudt at pryde taget med denne type teglsten. Du kan i stedet vælge matglaseret tegl, som ikke er nær så frembrusende i sit udtryk. Eller du kan vælge engoberede teglsten, som har en fin, silkemat overflade uden det helt store genskin. Denne overflade udmærker sig desuden ved vand og smuds afvisende egenskaber.
Må teglstenen gerne skinne lidt mere, kan du vælge en ædelengoberet variant, hvis overflade er tilsat pulveriseret kvarts. Den ædelengoberede teglsten er utroligt nem at vedligeholde, idet den glatte overflade udgør ringe vækstbetingelser for eksempelvis alger og mos. Endelig er den blådæmpede teglsten værd at nævne som et smukt alternativ til den klassiske røde vingetegl. Denne sten har fået en ekstra brænding i ovnen under lav ilt tilførsel, hvilket giver en utroligt smuk dyb blågrå tone. Den blådæmpede teglstens endelige udtryk er ikke ulig naturskifer, hvilket gør den til et populært alternativ til denne type tagbelægning.
Du bør altid lade en professionel håndværker med ekspertise inden for tag arbejde forestå opgaven med at lægge tegl på dit sag. Så er du sikker på at denne bliver løst til UG med kryds og slange. Og du får et tag som med sikkerhed vil holde i mange år.
Du kan her på siden nemt og hurtigt indhente tre skarpe tilbud på yt tegltag.
Klik ind her og få 3 gratis tilbud på nyt tag
Du kan også vælge at beklæde taget med tagpap. Det er billigt at lægge tagpap – og hvis du er lidt fiks på fingrene kan du faktisk godt gøre det selv. Især huse med fladt tag er ofte beklædt med tagpap. Og tagpap er en populær løsning til carporte, garager, skure og udhuse, netop fordi man selv kan lægge det, og det dermed ikke er forbundet med de store udgifter at etablere et sådant tag.
Tagpap er ikke, som navnet måske nok kan antyde, en form for pap. I gamle dage var tagpap lavet ud af pap hvilket gjorde at denne form for tagbeklædning ikke just havde det bedste ry. Der var ofte problemer med utætheder og vand som trængte ind i boliger hvis tage var beklædt med tagpap. Den dag i dag holder tagpap en helt anderledes høj og slidstærk kvalitet, idet det er fremstillet af polyester filt omgivet af en gummi membran og forseglet med asfalt bitumen. Tagpap er et taknemmeligt materiale som er nemt at vedligeholde og som let kan repareres. Og det er de færreste tagkonstruktioner som ikke kan bære tagpap.
Det er stadig fortrinsvis i forbindelse med etablering af tag på ejendomme med fladt tag eller en lav taghældning at tagpap viser sin store styrke. Men inden for de seneste år er nye anvendelses muligheder kommet på banen. Eksempelvis er tagpap særdeles velegnet som underlag for de såkaldte sedum tage, også kendt under betegnelsen grønne tage. Når man lægger tagpap foregår det som regel i flere lag. Skal tagpappet lægges på en beboelses ejendom er et undertag nødvendigt – og her er det en god idé at få professionel fagperson på banen.
Du kan her på siden indhente tilbud på etablering af tag fra tre uafhængige håndværker virksomheder. Klik ind her og indtast dine oplysninger – så vil du inden for få arbejdsdage modtage tre skarpe tilbud på nyt tag til dit hus.