Står du for et større bygge- eller renoverings projekt? Så har du brug for hjælp fra dygtige håndværkere. Det er de færreste opgaver du selv kan løse med mindre du selv er faguddannet håndværker eller autoriseret fagperson. Derfor gælder det om at identificere de opgaver, som skal løses i forbindelse med projektet, således at du kan sætte de rigtige håndværkere i sving i en rækkefølge der giver mening.
God planlægning er alfa og omega hvis et byggeprojekt skal løses med succes. Samtidig kan det være svært at få fat i gode håndværkere med kort varsel, hvorfor det er vigtigt at være ude i god tid. Du skal kunne bevare overblikket og lægge en plan som tager højde for diverse forhindringer undervejs i projektet. Ellers risikerer du at planen skrider, og du spilder såvel tid som dyre håndværker lønninger. Hvis du er på bar bund når det gælder planlægning, og ikke har den fjerneste idé om hvordan man bryder et byggeprojekt ned i mindre opgaver, kan du med fordel overlade denne tjans til en entreprenør. Så er du sikker på at det er en erfaren person der varetager såvel planlægning som udførelse af projektet.
En entreprenør er en instans som forestår entrepriser, som oftest i forbindelse med byggeprojekter eller renovering. Entreprenøren kan være en person eller et firma, og pågældende entreprenør kan påtage sig en enkelt eller flere opgaver i forbindelse med projektet. En tømrer, som varetager træarbejde – for eksempel opførelse af en carport – kan godt kalde sig entreprenør på dette projekt. Det samme gør sig gældende for en murer, som hjælper dig med at mure en tilbygning op. I Så tilfælde vil man kalde den pågældende håndværker for en fagentreprenør.
Som oftest vil en entreprenør være en slags koordinator for flere forskellige underleverandører af såvel materialer som ydelser. Du kender måske udtrykket total entreprise. Skal du for eksempel have opført en ny bolig på en tom grund, vil en total entreprise indeholde opgaver som skal løses af såvel håndværkere som af autoriserede fagfolk.
Til disse fagområder hører eksempelvis
1. Jordarbejde og kloakering forud for selve byggeriet
2. Støbning af fundament og sokkel
3. Diverse murerarbejde og træarbejde i forbindelse med opførelse af selve bygningen
4. Etablering af faste el og VVS installationer
5. Afsluttende malerarbejde og øvrigt finish
Din entreprenør vil typisk være et firma som har specialiseret sig inden for alt hvad der har med byggeri at gøre, og vil således kunne tilbyde en komplet løsning som involverer alle relevante håndværkere og fagfolk. Det vil typisk dreje sig om murere, tømrere, smede og malere samt autoriserede el og VVS teknikere og installatører og selvfølgelig en autoriseret kloakmester. Når du vælger en total entreprise løsning skal du ikke selv bøvle med at lægge projektplaner og sørge for at håndværkerne gør deres arbejde. Denne opgave påhviler den projektleder du får tildelt. Han eller hun holder styr på tropperne og sørger for at projektet skrider frem efter planen.
Brug for et entreprenør tilbud? Klik her og få 3 gratis
En entreprenør har den nødvendige erfaring med entrepriser der skal til for at styre netop dit byggeprojekt sikkert i mål. Med en entreprenør til hjælp slipper du for selv at skulle indhente tilbud på de forskellige opgaver fra diverse håndværkere, og for at skulle bruge tid og kræfter på at styre slagets gang. Som bygherre har du udelukkende til ansvar at gøre dine ønsker til det færdige resultat tydelige over for entreprenøren. Det kan for eksempel være med hensyn til de materialer der skal anvendes til opførelse af bygningen. Du har måske også præferencer når det handler om farven på væggene eller de materialer som skal anvendes i forbindelse med etablering af gulv.
Alle disse forhold aftaler du direkte med entreprenøren, som så sørger for at viderekommunikere med de enkelte håndværkere. Det er her projektlederen kommer ind i billedet. Projektlederen forestår al kommunikation mellem dig og underleverandørerne, således at du kun skal snakke med én person i hele projektets forløb. Det er også projektlederens opgave at holde dig a jour med projektets fremdrift, og samle op på løse ender undervejs.
Uanset om du har hyret et entreprenør firma til at sætte dit køkken eller badeværelse flot i stand, eller om du skal have bygget et helt nyt hus, er det således vigtigt at du vælger en entreprenør eller et entreprenør firma som du føler at du er på bølgelængde med. Så kan du føle dig helt tryg ved at resultatet bliver som ønsket – og at din boligdrøm går i opfyldelse uden at udvikle sig til et mareridt undervejs.
Når du står for at skulle vælge den entreprenør, som skal køre dit byggeprojekt sikkert i mål, bør du holde dig forskellige forhold for øje. Først og fremmest er det vigtigt at du danner dig et billede af det ønskede slutresultat. Det er smart at nedfælde dette mål, eventuelt i skitser og stikords form. Din entreprenør vil helt sikkert kunne hjælpe dig med inspiration som kan få din indledende idé til at folde sig ud. Det øjeblik du har en grundlæggende vision og har sat dig ind i hvad projektet omhandler vil du også være bedre rustet til at vælge den rette entreprenør. Nogle entreprenører har særlige specialer og kompetencer og disse vil ofte fremgå af deres respektive hjemmesider.
Du kan derfor med stor fordel tjekke den enkelte entreprenørs referencer, såvel på vedkommendes hjemmeside som på de mange fora og portaler til anmeldelse og bedømmelse af håndværkere der findes rundt omkring på internettet. Her vil du kunne læse om tidligere kunders erfainger som bygherrer i forhold til den pågældende entreprenør, og dermed danne dig et indtryk af entreprenørens egnethed når det kommer til netop dit projekt.
Det er altid en god idé at vælge en entreprenør som residerer tæt på projektet. Skal du for eksempel bygge hus i det østlige Jylland giver det mening at finde en entreprenør i Århus, Horsens, Kolding eller lignende. Når du vælger en entreprenør i lokal området vil vedkommende sandsynligvis også benytte sig af underleverandører tæt på. Dette kan spare penge på transport af leverancer, og gøre projektet nemmere for alle parter.
Få 3 tilbud på billigste entreprenør nær dig
Et byggeprojekt er en bekostelig affære, og det kan ikke betale sig at overlade et sådant til tilfældighederne. Derfor bør du sætte tid af til at snakke med de entreprenører du har i kikkerten. Det er vigtigt at du er på bølgelængde med den entreprenør som skal forestå dit byggeprojekt. Ellers risikerer du skuffelser og grimme overraskelser undervejs. Gennem en fornuftig dialog med en eller flere entreprenører kan du samtidig komme tættere på en fuldt udviklet idé om hvordan dit byggeprojekt skal udfolde sig, og hvilket slutresultat du kan forvente. Dette er en kæmpe fordel når det handler om trygheden ved at overlade hele ansvaret for byggeriet til en entreprenør.
Endelig er det rigtig smart ikke kun at kontakte en enkelt entreprenør, men at indhente tilbud fra flere af slagsen. På den måde kan du danne dig et billede af hvad en entreprise egentlig indeholder, og ikke mindst hvad sådan én koster. Her på siden kan du nemt og hurtigt indhente tre forskellige tilbud på entreprise fra tre uafhængige entreprenør firmaer. Du skal blot indtaste oplysninger omkring den eller de opgaver som skal løses, så vil du blive kontaktet inden for få dage. Klik her og læs mere.
Få 3 gratis tilbud på en entreprenør