Går du og drømmer om selv at bygge et helt nyt hus? Så bør du vælge et byggefirma som kan gøre drømmen til virkelighed uden at den udvikler sig til et mareridt. Med god planlægning den rette entreprenør på opgaven vil du stå som succesfuld bygherre inden for den aftalte tid. Du vil ikke skulle bekymre dig om forsinkelser, byggesjusk, eller andre fejlagtige manøvrer. Et byggefirma vil kunne hjælpe dig med alt hvad du behøver når det handler om at bygge eget hus. Og det behøver faktisk ikke engang at koste dig hvad der svarer til spidsen af en jetjager.
Et byggefirma beskæftiger sig, som navnet måske nok antyder, med opførelse af nybyggeri. Dette kan dreje sig om såvel etplans parcelhuse og villaer som etage ejendomme til lejligheder, og kan foregå i såvel privat som offentligt regi. De fleste byggefirmaer har særlige ekspertise områder. Der er for eksempel en del byggefirmaer som har specialiseret sig inden for opførelse af private boliger. Det er et sådant byggefirma som du skal have fat på hvis du drømmer om selv at bygge dit og din families hjem.
Et byggefirma sørger blandt andet for at
1. Udarbejde en plan for byggeprojektet
2. Indhente diverse tilladelser i forbindelse med opførelse af boligen
3. Forudgående jordarbejde og kloakering
4. Opførelse af boligen – fra fundament til tag
5. Projektstyring i forbindelse med byggeriet
6. Afrunding og debriefing når dit hus står klar
Med et byggefirma til hjælp kan du få netop den bolig du drømmer om, uanset om denne er arkitekttegnet eller i form af et typehus. Hvilken løsning du vælger afhænger helt og holdent af familiens behov og præferencer – og så selvfølgelig hvor mange midler I ønsker at sætte af til projektet.
Få 3 gratis tilbud på din næste byggeopgave
Et byggefirma fungerer fortrinsvis som totalt entreprenør. I denne egenskab er byggefirmaet den instans som sørger for at de rette håndværkere og fagfolk kommer ind over byggeprojektet på de rigtige tidspunkter. Det betyder at byggefirmaet har en koordinerende rolle i forhold til underleverandørerne, og at du derfor ikke skal bekymre dig desangående. Du bør dog altid få udarbejdet en kontrakt med dit byggefirma, med udgangspunkt i projekt beskrivelsen. Du kan til dette formål anvende en standard kontrakt udfærdiget til netop dette formål, med henvisning til regelsættet AB Forbruger (Almindelige betingelser for arbejder om byggearbejder for forbrugere af 2010).
En sådan kontrakt vil kunne anvendes i forbindelse med en hoved entreprise, hvor byggefirma har ansvaret for underleverandører så som for eksempel tømrere, murere, VVS folk, elektrikere, kloakmestre og så videre. Med AB Forbruger er du godt dækket ind når det gælder samtlige ansvarsområder inden for byggeprojektet. Du kan også benytte SL 97 (Salgs og Leveringsbetingelser for nyhuse), hvis du har besluttet dig for at få opført et typehus. Du bør dog være opmærksom på at du med SL 97, som er udarbejdet af en hussælger forening, som bygherre ikke er nær så godt beskyttet som med AB Forbruger.
Kontrakten bør desuden indeholde en udførlig tidsplan som både du og byggefirmaet kan stå inde for. Desuden er det vigtigt at du får indføjet muligheder for sanktion i tilfælde af forsinkelser i byggeriet. Endelig er det vigtigt at du tjekker hvilken forsikring der gælder i forbindelse med projektet. Et tjekket og rutineret byggefirma vil altid have den slags formaliteter på plads. Men det er stadig en god idé at dobbelttjekke om forsikringen dækker alle tænkelige og utænkelige fejl, mangler, ulykker med videre.
Prisen på et nybygget hus varierer i sagens natur en hel del. Den endelige pris afhænger af såvel prisen på grunden og dennes disposition samt jordbunds forhold som størrelsen af boligen, de anvendte materialer, de involverede underleverandører og mange andre faktorer. Det er selvfølgelig en del billigere at få bygget et typehus på en plan grund end et arkitekttegnet hus i flere niveauer. De byggefirmaer, som opfører typehuse, vil som regel have gode, faste aftaler med leverandører af materialer. Der ud over vil typehuse ofte bestå af elementer som nærmest er lige til at samle.
Samtidig er der mange knapper at skrue på når man bygger nyt. Hvis der eksempelvis skal anlægges have i forbindelse med byggeriet, og en anlægsgartner derfor skal ind over projektet, løber der hurtigt ekstra udgifter på. Og vælger du at få opført køkken og bad i luksus materialer vil disse også spæde godt til de samlede omkostninger. Her på siden har du mulighed for at indhente tilbud fra tre uafhængige byggefirmaer. Du skal blot indtaste ønsker til dit nybyggeri – så vender de pågældende byggefirmaer tilbage med skarpe og selvfølgelig 100% uforpligtende tilbud.
Få 3 tilbud på dit næste byggeprojekt
Lige som prisen på et nyopført hus kan variere en del, vil den tid det tager at opføre huset variere alt efter husets type og størrelse samt en lang række andre faktorer. Hvis du vil være sikker på at dit hus kan stå klart inden for overskuelig tid bør du vælge et byggefirma som opfører typehuse. Det at opføre typehuse er en forholdsvis rutinepræget tjans – og hvis ellers diverse bygge tilladelser er på plads, tager det sjældent over et halvt år at bygge et hus fra bunden efter denne devise. Dette er en af de helt store fordele ved at vælge et typehus frem for et arkitekttegnet hus. Du får med et typehus stadig mulighed for indflydelse når det gælder indretningen.
Mange typehus byggefirmaer stiller forskellige valgmuligheder til rådighed for bygherren – det vil sige dig – når det handler om valg af materialer. Du kan få lov selv at vælge mellem forskellige typer døre og vinduer samt gulv typer og selvfølgelig farven på dine vægge. Og su kan i mange tilfælde selv bestemme udseendet på dit køkken, og hvilke elementer som skal installeres, lige som du selv kan vælge fliser eller klinker samt badeværelsesmøbler til dit badeværelse.
Når du står for at skulle vælge det byggefirma, som skal varetage dit byggeprojekt og forestå opførelsen af dit og din families nye hus, bør du således se dig godt for. Når du har besluttet om du ønsker et typehus eller et arkitekttegnet hus kan du gå på opdagelse i det store udvalg af byggefirmaer i Danmark. Du kan med fordel tjekke tidligere kunders anmeldelser og bedømmelser af diverse byggefirmaer online. På internettet finder du portaler som har til formål at oplyse kommende bygherrer om byggefirmaers og entreprenørers kvalitet, ydelser og services. Her kan du danne dig et overblik over hvilket byggefirma som har det bedste renomme inden for den kategori du ønsker.
Det er selvfølgelig også en god idé at tage kontakt til de enkelte byggefirmaer og forhøre dig om dine muligheder. Frem for alt er det selvfølgelig vigtigt at det pågældende byggefirma har styr på sagerne, det vil sige alt hvad der vedrører kontrakter, projekt planer, forsikringer og så videre. Og så er det samtidig smart at være på bølgelængde med den projektleder som skal sørge for at køre dit byggeprojekt sikkert i hus – så at sige. Hvis du ønsker tilbud på opførelse af hus ved et professionelt byggefirma kan du her på siden indtaste dine ønsker og krav til dit nye hjem. Så vil du inden for kort tid modtage tilbud fra tre forskellige byggefirmaer – klik herunder.
Få 3 gratis byggetilbud